En god tandlæge, der forstår din tandlægeskræk
Dernæst er det meget vigtigt at finde en tandlæge, som du har tillid til og som forstår din tandlægeskræk. Tandlægen skal have tid til at svare på eventuelle spørgsmål eller holde pauser, hvis det er det, du har brug for. Vær ikke bange for at stille krav. Det kan være at lidt stille og rolig musik i ørerne, kan være med til at få dig til at slappe af. Afspændingsøvelser kan også være en god idé, inden du møder op ved tandlægen. Jo mere afslappet du er, jo bedre er det. Bliver påvirkningen med bor eller andre instrumenter for meget for dig, så tøv endelig ikke med at bede om en bedøvelse. Endvidere kan vi foreslå dig, at komme en halv times tid før din behandling og få noget beroligende. Dog skal du sørge for kørelejlighed, da du ikke selv må køre bagefter.
Udskyd ikke dit tandlægebesøg
Vi er her ved tandlægerne Frederiksgade i Århus meget opmærksom på, at du som patient får en så god og behagelig oplevelse som muligt. Vi ved nemlig at mange, der lider af tandlægeskræk, har haft en smertefuld og ubehagelig oplevelse tidligere. Hvis man lider af tandlægeskræk, kan det være svært at overholde de regelmæssige besøg ved tandlægen. De kommer derfor først, når de har rigtig ondt i deres tænder. Det betyder for det meste, at de har caries (huller), der har fået lov til at udvikle sig igennem lang tid. Derfor er det ofte store huller, der skal laves. Det kan give flere smerter, end hvis hullet var blevet lavet noget før. Derfor er det en god idé at komme regelmæssigt, så vil man ofte opleve, at det ikke er så slemt og tandlægeskrækken vil langsomt aftage.
Man kommer hurtigt ind i en ond cirkel, når man lider af tandlægeskræk. På grund af angsten bliver man væk fra de regelmæssige undersøgelser. Det kan resultere i dårlige tænder, som betyder større indgreb, når man endelig kommer til tandlæge.
Hvis man trods dårlige tænder stadig ikke kommer til tandlæge, kan det resultere i, at man bliver flov over sine tænder og holder op med at smile så meget hvorved tandlægeskrækken pludselig udvikler sig til et psykosocialt problem. Endvidere kommer tankerne om, at jo længere tid der går, inden man kommer til et tandeftersyn, jo dyrere bliver det. Det er altså selvforstærkende jo længere tid man venter. Bestil derfor tid allerede i dag, hvis du er tvivl om der er noget galt med dine tænder.
Angstdæmpende medicin mod tanglægeskræk
Lider du af tandlægeskræk, tilbyder vi angstdæmpende medicin på klinikken, hvis det ønskes. Det beroligende middel vi benytter hedder ”Triazolam”, og skal indtages på klinikken ca. 1/2 time før behandlingen påbegyndes.
Det er en meget lille dosis vi giver, men det vil tage toppen af din tandlægeskræk, og du vil blive rolig og lidt “ligeglad” med situationen. Virkningen fortager sig igen efter ca. 3 timer, og man kan være en smule træt efterfølgende. Du må ikke køre i bil i timerne efter, da din reaktionsevne kan være noget nedsat.
Du kan trygt komme til os, vi stræber efter at gøre vores tandbehandling så smertefri, som muligt. En god bedøvelse handler mest om, at give den rette mængde og vente til bedøvelsen virker, før behandlingen påbegyndes.