Frederiksgade 67 | 8000 Aarhus C
8612 1145

Nyt farvesystem afgør hvor ofte du bliver indkaldt til tandlægen

Grøn, gul, rød

Nej, der er ikke tale om lysregulering, men derimod din mundsundhed. De tre farver, grøn, gul og rød, skal fra april 2015 inddele patienterne i kategorier, alt efter hvor hvor ofte de har behov for tjek hos tandlægen. Grøn angiver logisk nok de patienter med den bedste mund- og tandhygiejne, hvorimod rød angiver patienter med alvorlige tandproblemer. Denne farveordning er et initiativ udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, som forhåbentlig vil gøre tandlægernes arbejde lettere.

Er du i tvivl om hvilken kategori du tilhører, eller er du uforstående over for den kategori du er blevet tildelt af din tandlæge, så læs med her for en kort gennemgang af de forskellige karakteristika ved de tre kategorier:

Den grønne kategori

Hvis du tilhører den grønne kategori, betyder det, at du IKKE har nogen aktive sygdomme, hverken i mundhulen, tandkødet eller i selve tænderne. Grønne patienter bliver indkaldt til tjek hos tandlægen med mellem 12 og 24 måneders mellemrum, da de ikke umiddelbart er i fare for alvorlige tandsygdomme. At man er en grøn patient betyder dog ikke, at man bare kan slække på tandplejen. Det er vigtigt, at man fortsat børster sine tænder med både en almindelig og en mellemrumstandbørste, samt husker jævnligt at bruge tandtråd. Derudover skal det selvfølgelig også siges, at man hurtigt kan gå fra grøn til rød, da ingen kan vide sig helt sikre fra tandsygdomme. Af netop denne grund er det selvfølgelig også vigtigt, at man sørger for at møde op, når man bliver indkaldt af tandlægen.

Den gule kategori

Hvis du hører til den gule kategori, betyder det, at du har aktiv sygdom i enten tænderne, mundhulen eller tandkødet, men at tandlægen har vurderet, at I i fællesskab kan medvirke en bedre mund- og tandsundhed. Dette gøres fx ved at blive bedre til at børste tænder, bruge tandtråd og derudover holde igen med mad og drikke, der indeholder meget sukker og syre, da dette kan skade tænderne. Gule patienter bliver indkaldt til tjek hos tandlægen én eller flere gange om året.

Den røde kategori  

Tilhører du den røde kategori, har tandlægen vurderet, at du har alvorlige, aktive sygdomme i tænderne, tandkødet eller mundhulen, og derfor har behov for flere tjek hos tandlægen end patienterne i både den grønne og gule kategori. Er man en rød patient er det ekstra vigtigt, at man møder op til alle tjek hos tandlægen, så denne kan behandle og forebygge fremtidige skader og gener.

Det skal understreges, at disse tre kategorier selvfølgelig kun er vejledende. Føler du smerte, eller har du spørgsmål til din mund- og tandsundhed, skal du selvfølgelig kontakte din tandlæge, også selvom der er lang tid til dit næste fastlagte tandtjek.

Kom i kontakt

Tandlægerne Frederiksgade
Frederiksgade 67
8000 Aarhus C
CVR: 30803213

T: 8612 1145
E: info@tandfred.dk
Sitemap

Åbningstider

Mandag-torsdag: 8.00 til 16.30
Fredag: 8.00 til 14.00
Weekend: lukket

Følg os

×

Menu

Ring op

Skriv

Kontakt os

Skriv eller ring til os på 8612 1145.

smily Pas På Tænderne