Frederiksgade 67 | 8000 Aarhus C
8612 1145

Røntgenundersøgelse hos tandlægen

Hvad er røntgen?

Selvom røntgen ikke er en ny opfindelse, er det stadig en af de vigtigste redskaber til at undersøge kroppens indre og dermed finde frem til sygdomme og uregelmæssigheder samt be- eller afkræfte fremsatte diagnoser. Røntgen er usynlige, elektromagnetiske stråler, der trænger igennem kroppens strukturer og giver et præcist billede af kroppens indre. Nu om dage anbringes patienten foran en røntgenfølsom skærm, så røntgenbillederne kan ses på en computerskærm med det samme efter billeder er taget. På billedet fremstår knogler tydeligt hvide på billedets sorte baggrund og blod, fedt og hud fremstår nærmest gennemsigtigt.

Røntgen hos tandlægen    

Røntgen er ligeledes et uundværligt redskab hos tandlægen, som bruger røntgenundersøgelsen til at se ind i tænder og knogler, altså områder der ellers er usynlige for det blotte øje. Alle tandlæger har et dental-apparat, der ved hjælp af sensorer i munden kan tage billeder af tændernes indre. Dette er bl.a. nyttigt, hvis man skal finde ud af, hvordan tændernes rødder ligger i forbindelse med en operation. Nogle tandlæger har også mere avancerede røntgenapparater, der kan fremstille billeder af kæbe, kæbeled samt alle tænder, på én gang. Derudover findes der også tredimensionelle scannere, der kan fremstille billeder af tænder og knogler set fra alle tænkelige vinkler.

Bite-wings   

Den røntgenundersøgelse der oftest bliver udført hos tandlægen er den såkaldte bite-wing undersøgelse, hvor patienten bider sammen om en særlig bideklods, hvorefter tændernes kroner og den knogle tænderne sidder fast på, kan ses på skærmen. Denne form for undersøgelse bruges til at undersøge, om der er huller i tandfladerne, da hullerne i så fald fremstår som mørke plamager på tandfladen. Med røntgen kan man nemt blive opmærksom på huller, såkaldte carieslæsioner, så man hurtigst muligt kan fylde hullet eller forhindre at det udvikler sig.

Er røntgenundersøgelser farlige?   

Nogle patienter fravælger røntgenbehandling, fordi de er bange for at strålingen er skadelig, men hvad de fleste ikke ved er, at vi faktisk alle sammen udsættes for stråling hver evig eneste dag. I Danmark modtager en almindelig dansker i gennemsnit en strålingsdosis på 3 tusindedele enheder fra den naturlige baggrundsstråling vi omgiver os med. Når du får foretaget en røntgenundersøgelse hos tandlægen, modtager du en strålingsdosis på ca. 10 milliontedele enheder, som altså svarer nogenlunde til den normale baggrundsstråling du modtager i din hverdag. Den strålingsdosis de danske tandlæger arbejder med er altså så lille, at den slet ikke registreres på patienten. Tandlægerne derimod skal selvfølgelig sørge for at beskytte dem selv mod de usynlige stråler, da de udfører mange røntgenundersøgelser på en almindelig arbejdsdag. Røntgenapparaterne er defor placeret i en særligt rum, som tandlægerne forlader  mens strålingen foregår.

Kom i kontakt

Tandlægerne Frederiksgade
Frederiksgade 67
8000 Aarhus C
CVR: 30803213

T: 8612 1145
E: info@tandfred.dk
Sitemap

Åbningstider

Mandag-torsdag: 8.00 til 16.30
Fredag: 8.00 til 14.00
Weekend: lukket

Følg os

×

Menu

Ring op

Skriv

Kontakt os

Skriv eller ring til os på 8612 1145.

smily Pas På Tænderne