Børsteteknik er vigtig
De fleste af os ved, at den daglige tandbørstning er afgørende, hvis vi vil bevare vores tænder sunde og raske og have en god mundhygiejne. Morgen og aften børster vi trofast tænderne, og det er blevet en naturlig del af vores daglige rutine. Men hvad mange ikke er klar over er, at den teknik vi benytter, mens vi børster tænder har en stor indflydelse på vores tænders sundhed. I klinikken har vi flere gange oplevet, at vores patienter benytter en børsteteknik, der går ud på at skrubbe frem og tilbage over tænderne. Det er desværre en rigtig dårlig idé at bruge denne teknik, da den slider mere på tændernes emalje, end den rengør dem.
Sådan er den rigtige børsteteknik
Hvis du skrubber tværs over tænderne med tandbørsten risikerer du, at slibe din emalje på tænderne, som kan gøre dem mere udsatte for huller i tænderne og isninger. Emaljen er den substans, der beskytter vores tænder mod syrepåvirkninger, når vi indtager mad- og drikkevare. Slibes emaljen først af vores tænders kroner, kommer den ikke tilbage, og det er derfor vigtigt, at vi passer godt på den. Og det sørger den rette børsteteknik for.
Hos Tandlægerne Frederiksgade anbefaler vi altid vores patienter til at børste i små cirkelbevægelser hen over hver enkelt tand, så de renses én for én. På den måde kan tandbørsten komme ind i de små revner mellem vores tænder og rense vores tandkød grundigt for hver tand.
Gode råd til din tandpleje
Børsteteknikken er meget vigtig, men det er ikke det eneste, som bidrager til et sundt og flot smil. Her giver vi dig gode råd til, hvordan du sikrer dig sunde tænder og god mundhygiejne.
- Benyt altid en blød tandbørste – hårdere børstning giver ikke renere tænder, men skader i stedet for emaljen.
- Brug en tandpasta, der indeholder flour. Det er den mest effektive metode til at mindske sandsynligheden for huller i tænderne.
- Brug tandtråd eller tandstikker hver dag. Ellers mangler du at rense 40 pct. af tandfladerne, og det giver huller i tænderne.
- Kom til de regelmæssige tandrensninger hos tandlægen. Her får du renset dine tænder i dybden og sørger for at få identificeret eventuelle huller inden de giver store skader.
Er du i tvivl om din børsteteknik er korrekt, eller om du bruger den rette tandbørste, er du altid velkommen til at kontakte os i klinikken. I forbindelse med dit næste tandlægebesøg, kan vi vise dig, hvordan du bedst børster dine tænder og anbefale en tandpasta.