Implantatbehandling er en effektiv og holdbar metode til at erstatte manglende tænder. Behandlingen er dog en forholdsvis langvarig affære, der kan vare op til 8 måneder, og hvis du i forvejen lider af tandlægeskræk, kan udsigten til et langt behandlingsforløb og frygt for smerter smerter måske godt afskrække dig fra at få et tandimplantat.
Hos Tandlægerne Frederiksgade har vi heldigvis stor erfaring med implantater, og derfor er du altid sikret en smertefri behandling. I det følgende indlæg kan du læse om, hvorvidt der opstår smerter under og efter en implantatbehandling.
Selve implantatbehandlingen
En implantatbehandling vil altid foregå under lokalbedøvelse, og derfor vil du ikke opleve nogle smerter under selve indgrebene. Hos Tandlægerne Frederiksgade besidder vi stor ekspertise i at lægge smertefri lokalbedøvelse, og vi påbegynder ikke et indgreb, før vi er 100 % sikre på, at bedøvelsen virker. I det hele taget afsætter vi altid god tid til vores behandlinger.
Selve implantatbehandlingen går ud på at skrue et stykke metal fast i kæbeknoglen, som skal danne fundament for en krone. Det kan muligvis lyde voldsomt, men det er en velafprøvet procedure, vi har stor erfaring med. Du kan læse nærmere om implantatbehandlinger her.
Efter implantatbehandlingen
Når lokalbedøvelsen aftager, vil du kunne opleve svage eftersmerter og en smule hævelse. Smerterne er dog ikke værre, end at de kan dulmes med almindelige smertestillende tabletter, og du vil sagtens kunne passe en normal hverdag. Både eftersmerter og hævelse varer meget sjældent mere end 5 dage, og de fleste vil ikke opleve de store gener og smerter i forbindelse med en implantatbehandling.
Hvis du vil vide mere
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til tandimplantater eller andre af vores behandlinger. Hos Tandlægerne Frederiksgade tager vi os gerne god tid til at forklare, så der ikke opstår tvivl vedrørende vores metoder og behandlinger.